Den ældste MiniLehman går i 2. klasse. Hun elsker at læse og er (det må man godt sige, når det – helt objektivt – passer) ret så god til det allerede. Hun er det, der med et fagord åbenbart hedder “fuldautomatiseret læser”. (Hendes mor måtte så til gengæld række hånden op og spørge, hvad det var for en fisk, men det er jo sådan set sagen helt uvedkommende). Og sådan en sluger virkelig mange ord og bøger. KON-STANT.
Det er jo rigtig fint. Og alle er glade. Men det gør det samtidig en smule udfordrende at blive ved med at finde nyt læsestof. Noget, som hun ikke har slugt på et kvarter – uden at det bliver for teenageagtigt, sådan rent indholdsmæssigt.
Stor var lykken derfor, da hun fandt en læseprøve på Ravnenes hvisken på det lokale bibliotek og omgående blev vildt begejstret for mytologien og fantasyuniverset i den. Hovedpersonen er godtnok Anna på 17 (!), der er mord (!!) og drabeligheder, og den officielle målgruppe er nok snarere 14+ årige end en læse(ung)hest på 9. Men vi fik alligevel skaffet bogen, der med sine cirka 700 sider vejer nogenlunde det samme som barnet selv, og hun gik straks ombord i den med imponerende entusiasme. Og hvis vi ser bort fra begejstrede udbrud, hørte vi ikke fra hende, før hun var færdig. Siden har vi kun haft ét problem: Toeren er ikke udkommet endnu. (Reaktionsmønsteret er stort set det samme, som når hendes mor har abstinenser efter næste dosis Harvey sæson af Suits…).
Titel: Ravnenes hvisken
Forfatter: Malene Sølvsten
Udgivelsesår: 2016
Forlag: Carlsen
Ravnenes hvisken er del 1 af i alt tre planlagte bind. Nr. 2 udkommer i 2017 og nr. 3 i 2018.
Barnet selv udtaler blandt andet:
“Ravnenes hvisken synes jeg er god, og jeg vil anbefale at læse den. Den handler om en pige, der hedder Anne, som er synsk. Hun opdager alle mulige væsner, fx demiguder. Og nogle rødhårede piger bliver dræbt. Jeg kan rigtig godt lide den slags mysterier.”
“9-10 år er en god alder at læse den i. Jeg tror, den er mest spændende for piger. Hvis man kan lide SKAMMERENS DATTER, kan man også lide RAVNENES HVISKEN.”
Nu har jeg jo oplevet begejstringen first hand, og den er både overbevisende og smittende. Faktisk så meget, at jeg – udover at pushe den til andre unge læseheste – også har sat den på min egen læseliste (ja, sådan en har jeg nemlig – mentalt i hvert fald). Jeg har allerede på fornemmelsen, at der bliver kamp om fortsættelserne herhjemme…
