The Soccer Mom Coloring Book er det tredje skud på malebogsstammen herfra. Hun er tiltænkt alle soccer og sports moms derude, som også er “classy until kickoff” and then måske not so much. Alle os, der vasker beskidt træningstøj og kører til stævner, og hvis ugeplan og weekender er planlagt omkring små (eller i hvert fald andre) menneskers træningsplan.
Hun ser sådan her ud og indeholder 30 helt originale sider til at farvelægge – enten imens du venter på, at dine passagerer er klar til at køre hjem, eller efter en lang stævnedag på lægterne, hvor du ikke har energi til andet end afslapning tilbage i tanken.
Hvis du kender en med-soccer mom, der er i samme situation, er der garanteret bonuspoint at hente ved at bestille en med til hende, når du er i gang.
The Soccer Mom Coloring Book fås som sine forgængere (The Pregnancy Coloring Book og The Workout Coloring Book) på Amazon. Jeg linker til den amerikanske udgave, men som altid kan du også – med fordel, når du bor i DK – bestille den fra Amazon Tyskland eller Sverige. Det gør jeg selv.