I efteråret var vi i Venedig – et sted, der længe har været på min personlige bucketlist. For en af verdens mest romantiske og specielle byer skal man jo lis’som bare opleve før eller siden. Og hvem knuselsker i øvrigt ikke Italien sådan generelt?
Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet. Men Venedig var noget andet end det. Lidt mindre. Lidt mere… slidt? Virkelig labyrintagtig. Meget turistet. Byen er dog samtidig også charmerende, imponerende og helt anderledes end noget andet, jeg har oplevet. Nogen ville nok ligefrem bruge ordet “unik”. Det gør jeg af princip ikke, men det er ikke Venedigs skyld – det er bare, fordi det er et enormt overeksponeret og udvandet ord.
Det sværeste i Venedig var at finde gode spisesteder. Altså sådan nogle autentiske steder med virkelig lækker pizza, pasta og risotto, som en ægte italiensk mamma selv ville have lyst til at servere og spise. Det har jeg ikke prøvet at have problemer med i Italien før. Men det var faktisk halvsvært at slippe uden om turistmenuer og temmelig pricy pizza Margaritaer, hvor vi kom frem i indre Venedig. Til gengæld kan børn sagtens få lov til at dele en ret, hvis det er aktuelt, og det giver jo lis’som også nogle muligheder og råderum. De brokkede sig ikke. Og jeg er ikke sådan en, der bliver træt af at spise pizza tre gange om dagen lige med det samme, så der var ingen, der gik sultne i seng.
Bortset fra det, var Venedig dejlig. Helt perfekt til en 5 dages tur (meget mere havde nok kedet os – i hvert fald på den årstid, hvor en badetur på Lidoen var knap så tillokkende), og fin størrelsesmæssigt til selv kortere ben på 6 år at traske rundt i.
Vores fælles favoritter var klart:
- Et besøg i San Marco basilikaen. Køb “spring-køen-over” billetter på forhånd til ikke ret mange penge – har I også utålmodige sjæle (og deres børn) i familien, er det hver en cent værd. Der er ikke så meget ved de små ekstraudstillinger, som man skal betale for separat inde i kirken, så skip bare dem, hvis I har travlt eller hellere vil på kaffebar. Men turen op på taget og udenfor hos hestestatuerne skal I tage med – for udsigtens skyld ikke mindst. Familiens yngste var nok allermest fascinerede af de store dueflokke på pladsen foran kirken, hvis vi skal være ærlige. Men dem kan I jo hilse på sammen bagefter. Jeg har dog hørt, at man ikke bliver decideret populær, hvis man fodrer kræene med medbragt brød eller korn… men hvem pokker kunne også finde på sådan noget?!!
- Gondoltur. Mere turistet bliver det ikke, men der er altså ingen vej uden om, hvis det er jeres første tur i byen. I rejser vel heller ikke hjem uden at have spist mindst én pasta carbonara?! Gondolturen koster 80 € for en standard rundtur på en halv time. 100, hvis I tager aftenudgaven (ikke for de mørkeræde). Men der er plads til en halvstor familie i samme båd, og det er en sjov oplevelse med masser af photo ops, så bid det i dig og kom afsted.
- Det, der for alvor tog kegler hos ungerne i familien her, var Bortoletti-butikkerne med fjer, blæk, lak og stempler. Sejere sager havde de aldrig set, og selv en tur i Diagonalstræde ville have haft svært ved at konkurrere. Hver aften måtte vi på rundtur og ind og skrive og stemple på gammeldags manér med alt, hvad der lå til fri afbenyttelse. Helst uendelig mange steder. Jeg behøver næppe at sige, hvad der (for husfredens skyld) lå under juletræet til dem i december…
- Når I nu alligevel er på butiksrundtur, så skal I også på besøg i dem, der sælger masker. Det er om noget venetianernes ting. Maskerne er fulde af imponerende, fantasifulde detaljer, og de er umådelig flotte, sjove og til tider også nærmest skræmmende. Selv for en voksen dame fra det sydjyske, som nok har set lidt af hvert. Når jeg en dag bliver inviteret til maskebal på slottet, skal jeg uden tvivl ekviperes til det i Venedig! Desværre gider de handlende ikke have turisttyper til at hyggeboltre sig med halvdelen af sortimentet og tage selfies imens, så kameraer i alle afskygninger er bandlyste den slags steder. Men det er stadig skægt og super underholdende.
- Besøg tiramisu- og kaffeshoppen I Tre Mercanti, Campo della Guerra 5364. Tag forbi den dag, I har fået en lidt let frokost og har ekstra plads til lækkerier i den søde genre. Husk at købe et par bægre (og nogle macaroons) med til aftenkaffen. Bare gør det – og tak mig senere.
- En morgenløbetur – før 7.30. Meget senere er det umuligt at komme rundt i de smalle gader. Så stå tidligt op og løb igennem den halvsovende, lukkede by og se den vågne, imens det arbejdende folk begynder at ankomme med vandbusserne. Se solen stå op over kanalerne. Regn ikke med at du skal løbe langt eller hurtigt (så du kan sagtens tage børn med på turen – min 8-årige var ret begejstret for oplevelsen). I hvert fald ikke i indre by. Til gengæld er der en del broer, der skal forceres, så hvad du ikke får af kilometer i benene, kan du få af trapper i stedet for.
Tiramisu er altid et must i Italien. Men I skal selvfølgelig også huske at spise masser af lækker, italiensk is – det siger sig selv. Den kan de nemlig godt finde ud af at lave i Venedig. Vores husregel hed mindst én på aftengåturen. Efter desserten, naturligvis.
Både Norwegian og SAS flyver direkte til Marco Polo lufthavnen lige ved Venedig. Vi fløj ud med den ene og hjem med den anden – som man jo gør, hvis det er billigst, og man er lidt en krejler. Fra lufthavnen tog vi vandbussen ind til byen – og bortset fra, at vi valgte lige præcis den forkerte af to køer og fik lidt ekstra sejlads for pengene, gik det super nemt og fint. Billetter købes i ankomsthallen, imens I alligevel venter på bagagen. På hjemvejen skal I dog ikke købe dem af ham den flinke kaptajn ved en tidligere afgang, når I lige smutter forbi for at tjekke sejltiderne. Altså ham, der senere viser sig at være en drager med tvivlsom moral og et helt batch af stjålne billetter, som han meget gerne vil tørre af på godtroende turister. Lad nu bare være, selvom I ikke bliver de eneste, der hopper på den, og selvom det kun kommer til at koste jer en lettere såret forfængelighed. Det føles alligevel lidt dumt, og lige den oplevelse kan I godt undvære.
Bonus(spare)tip: Hvis I lige så gerne vil nyde jeres snacks (om det er mad eller drikke) i det fri, så køb kaffen, vinen eller kagen to go og snup den med. Det koster en hel del mindre, end hvis I tager den to stay.
Og derudover er der bare tilbage at sige “buon viaggio”, som det vist hedder.
